Eva Solo – Green Tool mandolinjern
Green Tools serien fra Eva Solo præsenterer nu et praktisk og brugervenligt mandolinjern. Dette uundværlige køkkenredskab gør hverdagen lettere, når du skal skære frugt og grønt. Med dette stilfulde mandolinjern kan du hurtigt og sikkert skære de fineste agurkeskiver til salaten eller skære kartoffelskiver til en lækker omgang Pommes Anna. Skivetykkelsen justeres nemt på mandolinjernets bagside.
Mandolinjernet er designet med gummidutter, som sikrer stabilitet og sikkerhed under brug. Det er også udstyret med et solidt, ergonomisk håndtag, der giver et godt greb, mens du arbejder.
Green Tools kollektionen
Uanset om du er vegetar, veganer eller blot ønsker at spise mindre kød, gør køkkenredskaberne fra Eva Solos Green Tools kollektion det nemt at tilberede lækre grøntsagsbaserede måltider. Med deres ultrafunktionelle design sparer du tid i køkkenet og får mere tid til at nyde de velsmagende resultater.